Egernhaven
Bygherre: ArkitektGruppen A/S
Byggesag: Egernhaven, Stenløse Syd
Størrelse: 90 boliger
Opført år: 2006-2007
Arkitekt: Mangor & Nagel A/S
Landskabsarkitekt: Landskab & Rum ApS
Ingeniør, konstr.: Rambøll A/S
Totalentreprenør: ArkitektGruppen A/S
Boligbebyggelsen Egernhaven, der opføres i det nye byområde Stenløse Syd, omfatter i alt 90 boliger, 38 boliger opført som dobbelthuse i ét plan samt 52 boliger udført som rækkehuse i to plan og kædet sammen i mindre blokke à 3-4 boliger.
For at give bebyggelsen en ønsket, åben og bymæssig karakter mod vest – mod det naturskønne morænelandskab – er den vestlige del af bebyggelsen udlagt som mindre boliggrupper med klyngehuse, hvor det åbne landskab trækkes ind imellem.
Klyngehusene samler sig omkring mindre ankomsttorve. Den østlige del af bebyggelsen samler sig i lidt tættere og større boliggrupper i form af klyngehuse, der mod øst afsluttes i en mindre nord/syd orienteret rækkehusbebyggelse, der kæder bebyggelsen sammen.
Bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri, med et max. varmeforbrug på 30kWh/m² pr. år.
Se Referencesiden Egernhaven











