Fælledparken Klubhus
- Bygherre: Københavns Ejendomme
- Byggesag: Konkurrence om nyt klubhus med omklædningsrum
- Størrelse: 1,700 m2
- Status: Afgjort
- Arkitekt: Mangor og Nagel
- Landskab: Mangor og Nagel
- Totalentreprenør: Einar Kornerup A/S
- Ingeniør: Jørgen Wessberg A/S
På et komplekst hjørne af Fælledparken, samler projektet fire fodboldklubbers omklædning og klubaktiviteter, og danner en ny ankomst til parken med en samtidig bymæssig og landskabelig karakter.Grunden udfyldes af en stor kælder, som udgør alle klubbernes omklædningsfaciliteter, og vokser op som to pavilloner på terræn med depoter, klublokaler og café. Grebet skaber en dynamisk spejling af et højt volumen mod byen, et lavt mod parken og en aktivitetsplads imellem, som en ny port til Fælledparken.
To stående L-former griber om en indre akse diagonalt på grunden, og danner bygningens indre flow og to dagslysfyldte fællesrum i kælderen. Det eneste der gennemskærer formerne, er caféen, der skyder sig ud mod alléen og parken. Bygningens to volumener på terræn fungerer som hhv. indgang og udgang, og projektet løser dermed et komplekst program med et gnidningsløst flow.











