Randkløvehuse
Bygherre: Almen Bolig Administration
Byggesag: Nybygning af 55 plejeboliger med center og 35 almene boliger
Størrelse: Nybygning 7650 m²
Opført: 2010 – 2011
Arkitekt: Mangor & Nagel A/S
Ingeniør: Dominia
Landskabsarkitekt: PLAN+LANDSKAB, Mangor og Nagel A/S
Bebyggelsen er den sidste etape af Randkløvehuse der overvejende består af almene boliger. Den ene del af etapen består af 11 plejeboliger i hver 5 grupper med hver deres fællesboligareal. Boliggrupperne er samlet omkring et center med service faciliteter af plejepersonalerum, samlingssal, fysio- og ergoterapilokaler, tand- og fodpleje samt frisør. Den anden del af etapen består af 35 almene boliger med en blanding af familieboliger, ældreegnede boliger og boliger for unge psykiske. Denne sidste etape fortsætter murstensprofilet i 2 etager med en mørk rødbrun mursten og changerende rødbrune tagsten. Som addition til den traditionelle historiske profilform, er modernistiske udtryk tillagt, såsom udskæringer i formen, karnapper og altaner uden på formen. Karnapperne og altaner er i en lysgrå mat plade med en gennemgående slyngende kantform i mørk koksgrå. Inden for bebyggelsen slynger et stisystem sig gennem gårdrummet. Letter opholdsbroer i træ ligger ud i naturområder med to søer der alt efter årstid og vejr har skiftende vandstand og fauna.







