AGB
02.08.10.
Mangor & Nagel Helsingør (tidligere Blad og Thygesen A/S) har vundet konkurrencen om renovering af ABG´s (Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe) afdeling 19 på Buddingevej i Gladsaxe.
Ejendommen i 3 etager er nedslidt og utidssvarende. Boligselskabet har derfor fået udarbejdet en Helhedsplan for renoveringen, som er omfattende.
Der skal foretages lejlighedssammenlægninger, udskiftning af badeværelser / køkkener, ny sydfacade, betonrenovering af altangange på nordsiden, efterisolering af tag, udskiftning af vinduer / døre, nye installationer, forbedring af friarealer, ligesom tilgængeligheden vil blive forbedret ved opførelse af elevator til ejendommen.
Projekteringen udføres i efteråret 2010 med forventet byggestart ved årsskiftet.
